Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Kontaktperson:
Anne Vig Thomasen
Partner
+45 21 42 70 65
Advised by


Virksomhed:
DLR Kredit
Nyropsgade 17
1602 København V

Om Advised by
Vores filosofi er helt enkel.
Vores arbejde handler om dig.
Hos os arbejder vi i nuancer – sort/hvid findes ikke.

Vores konsulentvirksomhed arbejder på din fremtid og på dine drømme – vi har fokus på at få dig i mål. Vores konsulentvirksomhed arbejder på og stræber efter at være aktive partnere for dig og din virksomhed.

Vores mission er at være blandt de bedste konsulenthuse. Vi optimerer hele tiden på vores viden, services og menneskelige fokus. Med udgangspunkt i dig, din virksomhed og succeskriterierne er vi det oplagte valg til at hjælpe dig/jer videre med ambitionerne.

Vi tror på partnerskaber med vores kunder. Vi tror på samarbejder, netværk og fælles udvikling.
Erfaren kreditrådgiver til Erhverv
Har du lyst til en hverdag, hvor du med din specialiserede viden får mulighed for at arbejde med og udvikle dig inden for realkreditbelåning til finansiering af alle former for erhvervsejendomme?

Vi tilbyder en spændende mulighed som kreditrådgiver til at styrke et af vores teams i Erhvervs. Du bliver en del af en afdeling i vækst og med erfarne medarbejdere med stor faglighed og lyst til at dele deres specialiserede viden med dig.

Du vil indgå i et team af kreditrådgivere, der arbejder med realkreditbelåning af mange typer ejendomme som f.eks. boligudlejningsejendomme, kontor/forretningsejendomme, andelsboliger, industriejendomme, skoler mv. Kunderne er alt fra mindre erhvervsdrivende til børsnoterede selskaber.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.
  • behandling af låneansøgninger fra aktionærpengeinstitutterne
  • stillingtagen til foretagne værdiansættelser af ejendomme
  •  dialog med pengeinstitutrådgivere
  • gennemgang af regnskaber
  • udarbejdelse af koncernsammenstillinger og beregning af nøgletal på koncernniveau
  • udarbejdelse af låneindstillinger og tilbagemelding til pengeinstitutrådgivere om bevilling
  • videreindstilling af større engagementer til direktion og bestyrelse
  • hjælp til at løse ad hoc-opgaver i afdelingen
Vi har en åben og uformel omgangstone, leverer høj kvalitet og professionel vejledning, og du får naturligvis en grundig introduktion til forretningen.

Om Erhverv
Erhverv er en del af vores udlånsfunktion og består af 38 medarbejdere. Du indgår i et af vores udlånsteams, hvor du arbejder tæt sammen med de nuværende teammedlemmer, som alle har stor faglighed og lyst til at dele deres viden med dig. Du og teamet har tæt kontakt med DLRs vurderingssagkyndige og med rådgivere i vores aktionærpengeinstitutter rundt i landet, som formidler DLRs lån.

Du bliver en del af en afdeling i vækst, hvor arbejdsdagen er præget af en uformel omgangstone, godt humør og servicemindede kolleger. Gensidig tillid og en naturlig ansvarsfølelse imellem os er væsentligt.

Du bidrager med
Du er uddannet i den finansielle sektor og har interesse for kreditvurdering og regnskabsanalyse. Du har mindst to-tre års erfaring med erhverv fra bank eller realkreditinstitut.

Herudover forventer vi, at du har:
  • analytiske evner, er talstærk og har en struktureret arbejdsform
  • gode evner til at se en problemstilling i en større sammenhæng
  • en tillidsvækkende natur og er god til at skabe relationer
  • evnen til at levere den allerbedste service til vores kunder
  • evnen til at holde hovedet koldt og humøret højt,  også når der er rigtig travlt
De personlige egenskaber vil være altafgørende, da vi gerne vil have, at du falder godt til i DLR Kredit. Herudover er det vigtigt, at du har lysten til at specialisere dig inden for realkreditområdet og tilegne dig en dyb viden inden for faget.

Er du interesseret?
Ansættelsesvilkårene følger overenskomsten mellem FA og Finansforbundet. Løn efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anne Vig Thomasen fra Advised by på +45 21 42 70 65 eller på avi@advisedby.dk

Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt, og DLR Kredit bliver ikke informeret om din identitet uden din forudgående accept. Der interviewes løbende, og vi forventer tiltrædelse snarest muligt, men er villige til at vente på den rigtige medarbejder.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os
DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til landbrug og erhverv. Vi er ejet af 42 pengeinstitutter. DLR er udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut og er den femte største selvstændige udlånsvirksomhed i Danmark med et realkreditudlån på mere end 200 mia. kr. På vores kontor tæt på Vesterport Station i København er vi ca. 230 medarbejdere. Vi har desuden tilknyttet 42 vurderingssagkyndige med base rundt i landet.

Du kan finde mere information om DLR Kredit på www.dlr.dk

Advised by
Strandvejen 125
2900 Hellerup

Advisedby.dk |   Facebook |   LinkedIn