Ansøgningsfrist:
Som følge af sommerferieperioden startes rekrutteringsprocessen op i uge 34, hvor ansøgningerne gennemgås.

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Kontaktperson:
Anne Vig Thomasen
Partner
+45 21 42 70 65
Advised by


Virksomhed:
DLR Kredit
Nyropsgade 17
1602 København V

Om Advised by
Vores filosofi er helt enkel.
Vores arbejde handler om dig.
Hos os arbejder vi i nuancer – sort/hvid findes ikke.

Vores konsulentvirksomhed arbejder på din fremtid og på dine drømme – vi har fokus på at få dig i mål. Vores konsulentvirksomhed arbejder på og stræber efter at være aktive partnere for dig og din virksomhed.

Vores mission er at være blandt de bedste konsulenthuse. Vi optimerer hele tiden på vores viden, services og menneskelige fokus. Med udgangspunkt i dig, din virksomhed og succeskriterierne er vi det oplagte valg til at hjælpe dig/jer videre med ambitionerne.

Vi tror på partnerskaber med vores kunder. Vi tror på samarbejder, netværk og fælles udvikling.
Softwaretester til realkredit
Test er en afgørende aktivitet, når DLR Kredit skal sikre høj kvalitet af de systemer, som vi løbende ny- eller videreudvikler til vores kollegaer og samarbejdspartnere.

Vi leder efter en softwaretester til vores test team, der kan hjælpe os med at teste nye funktionaliteter i vores forretningssystemer. Der er stor afveksling i opgaverne, og du får en bred berøringsflade på tværs i organisationen.

Arbejdsopgaverne omfatter
  • Gennemføre struktureret test i forskellige typer af udviklingsopgaver
  • Designe test cases til manuel test
  • Skabe nødvendige testdata
  • Udarbejde testrapporter
  • Skabe overblik over testfremdrift
  • Analyse og afklaringer på testopgaverne
  • Fremme best practices inden for testprocesser
Opgaverne er typisk test af udviklingsopgaver – enten af ny funktionalitet eller videreudvikling og tilretning af eksisterende funktionalitet. Du får derfor en varieret hverdag med løbende test af forskellig funktionalitet.

Vi sidder i samme hus, og der er kort vej til IT-udviklere og til forretningen. Du har ansvaret for hele processen – fra udvikling af testcases til test og rapportering samt løbende opfølgning på fremdrift, og derfor har du stor medbestemmelse og indflydelse på processen.

Om teamet og afdelingen
Team Test består af tre kollegaer med faglig ledelse af en Test Manager. Teamet er en del af afdelingen ’Projekter og Test’ med i alt 13 dedikerede medarbejdere. Du får en bred berøringsflade med store dele af DLRs organisation, men dine primære daglige samarbejdspartnere bliver kollegaerne i ’Projekter og Test’ og ’IT’.

Samarbejde, ordentlighed og det at handle på udfordringerne er stærke værdier i vores organisation. Vi mener selv, at det, der gør DLR Kredit til en fantastisk arbejdsplads og bidrager til en unik kultur, er vores fagligt kompetente og engagerede medarbejdere.

Du bidrager med
Du kommer med høj faglighed, godt humør og en løsningsorienteret indstilling. Du trives med både at arbejde i et team og samtidig selvstændigt have ansvaret for egne opgaver og levere til aftalte deadlines.

Vi forestiller os, at du har følgende kompetencer:
  • Erfaring med testopgaver
  • Vant til at planlægge og gennemføre et testforløb
  • Selvstændig og ansvarlig
  • Drivende på testopgaverne
  • Kan bevare roen og overblikket, når der er travlt
  • Har en rolig personlighed
  • Eventuelt erfaring med Azure Devops
  • Evt. certificeret ISTQB eller lign.
Er du interesseret?
Ansættelsesvilkårene følger overenskomsten mellem FA og Finansforbundet. 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anne Vig Thomasen fra Advised by på telefon 2142 70 65 eller på avi@advisedby.dk

Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt, og DLR Kredit bliver ikke informeret om din identitet uden din forudgående accept. Der interviewes løbende, og vi forventer tiltrædelse snarest muligt, men er villige til at vente på den rigtige medarbejder.

Som følge af sommerferieperioden startes rekrutteringsprocessen op i uge 34, hvor ansøgningerne gennemgås. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os
DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til landbrug og erhverv. Vi er ejet af 41 lokale og landsdækkende pengeinstitutter. DLR Kredit er udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut og er den femte største selvstændige udlånsvirksomhed i Danmark. På vores kontor tæt på Vesterport Station i København er vi ca. 230 medarbejdere. Vi har desuden tilknyttet 45 vurderingssagkyndige med base rundt i landet.

Du kan finde mere information om DLR Kredit på www.dlr.dk

Advised by
Strandvejen 125
2900 Hellerup

Advisedby.dk |   Facebook |   LinkedIn